Nyligt krævede sangskriverne i USA beskyttelse mod plagiat ved hjælp af AI. Andre mener, at leverandører skal stå til regnskab for udtalelser fra chatbots, hvis de offentliggør deres AI-resultater. Hvis en AI genererer et billede, er det ikke i USA underlagt ophavsretten. I Tyskland er AI-genererede billeder dog også underlagt ophavsretten. Alt dette har til fælles, at AI ses som noget, der kan behandles, eller som et udefrakommeligt væsen. Der er dog en hovedgrund til, hvorfor AI ikke kan reguleres.
Indledning
Alt begyndte med, at et produkt ved navn ChatGPT i marts 2023 vakte opmærksomhed. Hverken forstod efter en minut, at denne chatbot var intelligent og det havde aldrig været set før.
Sætningen fra forrige sætning vil mange ikke tage notits af. De ville forkerte sagt: „ChatGPT er kunstig intelligent“. Rigtigt er: „ChatGPT er intelligent“. Det handler ikke om at overbevise hverken og hvad, her. I meget få år allerede vil virkeligheden tro eller tvivl erstattedes.
Aktuelt investerer firmaer og investorer som OpenAI, Microsoft, Elon Musk, Nvidia eller Amazon tusindvis af milliarder dollars i AI-technologier! Vi taler om billioner af dollars, ikke milliarder, hvilket også ville være meget. Det drejer sig konkret om gigantiske chipfabrikker og robotproducenter.
Hvorfor er det sådan? Fordi det er en self-evident ting at sætte en intelligent computer på noget, der kan bevæge sig rundt i området. Dette bevægende noget kaldes også Roboter. Figure AI er en virksomhed, som har produkter af den art i sin portefølje og investerer massivt i dem. Jeg selv havde allerede begyndt at investere i GPU- og Roboterfirmaer før nogen artikel eller mening nåede mig.
Ikke uden grund har chefen for Aleph Alpha, Jonas Andrulis, i en TV-dokumentar citeret det berømte udtryk "GPU poor", som ifølge hans påstand er populært i Silicon Valley. GPU betyder grafikprocesorer, der i dag er uundværlige for AI-beregninger. Disse GPUs findes primært i grafikkort fra én producent, nemlig Nvidia. Andre producenter er faktisk irrelevante, som en blik på de mest populære AI-frameworks viser, der alle understøtter CUDA. CUDA er en Nvidia-standard, hvorved man kan give instruktioner til grafikkortet om at udføre beregninger. At AI-grafikkort ikke længere bruges til at vise billeder på skærme skal blot nævnes i overført mening.
Tilbage til kerneaf denne artikel: Hvorfor kan kunstig intelligens ikke reguleres?
Den næste afsnit giver svaret.
Kunstig intelligens er (kunstig) intelligens
Pga. mangelfulde definitioner af Kunstig Intellighed, som kan findes i EU's KI-ordning og hos OECD, er der opstået en ny definition af KI. Denne definition lyder:
Als Künstliche Intelligenz wird ein künstliches System bezeichnet, das versucht, ein Problem auch bei unscharfer Vorgabe auf eine nicht konkret vorgegebene, lösungsorientierte Weise zu lösen und dazu bestehendes mit neuem knowledge kombiniert und conclusions zieht.
Kilde: Klaus Meffert i Dr. DSGVO Blog
Det skønne ved denne definition er, at man kan spille med den og lette aflede en definition af intelligens. Imod dette mislykker definitionerne fra EU og OECD.
Intelligensens definition lyder:
Als Intelligenz wird ein System bezeichnet, das versucht, ein Problem auch bei unscharfer Vorgabe auf eine nicht konkret vorgegebene, lösungsorientierte* *Weise zu lösen und dazu bestehendes mit neuem knowledge kombiniert und conclusions zieht.
Kilde: Klaus Meffert i Dr. DSGVO Blog
Definitionerne af kunstig intelligens og intelligens er næsten ens, hvad der er rigtigt sådan. De skilles i præcis ét ord. Det ord hedder "kunstig".
Det spiller ingen rolle, hvilken form et intelligent system har. At intelligens har lige så meget eller lige så lidt at gøre med statistik som alt andet, er allerede blevet diskuteret. Kort sagt: Alles er Statistik, se kvantefysikken eller Heisenbergs usikkerhedsrelation eller det radioaktive opløsning af partikler. Statistik er ikke et eksklusivt træk ved KI og findes ikke kun i hjernen hos mennesket.
Ekstrautsigtelse
Forskerne er lykkes tydeligvis med at dekode hjernemønstre fra mennesker (eller dyr?) . Metoden er her skitset:

Forsøgsproceduren bruger AI til at oprette en korrelation mellem målte hjerneimpulser og indgående samt udgående input, som forsøgsobjektet modtager eller udfører. Hvis det ikke er intelligent…!
Billederne viser de alle sammen almindelige. Revolutionær er tilgangen, at kombinere dem på en klog måde.
Er intelligens regulerbar?
Intellekt er regulerbar, og det gør man ved at sætte forbud. Disse forbud skal være virksomme, hvis de skal have nogen effekt. Et forbud er således virksomt, når
Et overtrædelse af forbuddet kan opdaget blive og når samtidig
2) en overtrædelse af forbuddet følges nøjerevis op med straf.
Om straffe for at være konsekvent, afhænger det i højeste grad af samfundets accept og også af dommeres mening, om et lovtrinlighedsværk virkelig er meningsfuldt. Hvis en dommer nemlig er af den opfattelse, at hvis man bruger rettens navn til at gøre hvad som helst, så ville sagen jo være overvældende for domstolen med klagerne. Derfor vil mange dommere ikke give klageren ret, selv om de (fra en teoretisk objektiv synsvinkel) har ret. Denne udtalelse er baseret på evidens.
AI for your company
- Powerful and optimizable
- Full data control
- Fast proof of concept
- Inexpensive
Hvis dommere mener, at en lovbrud er foregået, så kunne det være, at de er blevet påvirket af en offentlig eller politisk holdning. Det er en antagelse og hypotese uden grundlag. Den skal blot nævnes her. Der er dog beviser fra egen oplevelse (dommeren læser ikke sagen, hvad den næste instans i appel selv fastsætter).
Den videre spørgsmål er, om en overtrædelse af et forbud kan fastsættes.
Tag for eksempel AI-genererede sange, som songforfatterne selvfølgelig bliver opmuntret af. Hvis en sang er skrevet af en menneske eller en maskine, kan man ikke se det i sangen selv. Sange er også tidligere næsten udelukkende blevet lavet med hjælp fra synthesizere og lignende elektroniske hjælpemidler eller instrumenter. Hvis en synthesizer har genereret eller gemt en melodi, som så sidenhen er blevet brugt af kunstneren, eller hvis meloden er skrevet af en AI, kan næsten ingen bestemme det i almindelighed.
Som et eksempel kan AI-genererede billeder nævnes. Våbensmier, som hver begavet programmer eller hobby-hacker kan slette, må være blevet overset. Et billede ser man ikke på, om det er oprettet af en Kunstig Intelligenz eller malet af en menneske. Følgende tilfælde kan nævnes for at illustrere dette: Et billede kan:
b) være blevet skabt af en menneske alene („Rembrandt“)
c) være blevet skabt af et computerprogram alene („Stable Diffusion“, DALL-E, Midjourney osv.)
c) være fremstillet af en menneske ved efterbehandling af forlægget fra b)
d) være skabt af en menneske med Adobe Photoshop (ikke-AI-funktioner)
e) fra en menneske udgangspunkt fra forlægning b) efterbehandlet med Photoshop oprettet være
f) være blevet skabt af en person med brug af Vorlage a), efter at der er blevet indtastet i en AI-billedegenerator
g – z) etc.
Hvordan nogen skal komme til at vide noget er en gåde.
Selv når der er tekst/antworter, som en chatbot har genereret, kan man ikke forstå, hvordan disse skal adskilles fra svar fra en menneske eller en traditionel søgemaskine.
EU vidste det heller ikke. Derfor har den forvandlet sin definition af AI i AI-ordningen (AI Act) til en sådan, at ifølge denne definition er ChatGPT ikke intelligent, men en meget dum støvsuger er alligevel.
Turing-Test
Turing-testen blev opfundet af Alan Turing, som allerede havde knækket de tyske Enigma-koder under 2. verdenskrig. Testen prøver at se om en mere kompleks spørgsmål er besvaret af en computer eller af et menneske. Er computersvaret ikke forskelbart fra det af et menneske, så har computeren bestået Turing-intelligenztesten.
ChatGPT var sikkert det første kendte kognitivt system i Tyskland, der passede Turing-testen.
Turing-testen siger det allerede: En computer er sådan intelligent, at hendes svar ikke længere kan skelnes fra dem af (frem for altid) mennesket.
Noget Uværdigt kan således ikke effektivt forskellig behandlet blive. Mange lovgivere vil ikke lade sig afskrække af denne tautologi og prøve det alligevel. Det føles bare bedre, at have forsøgt.
Konklusion
Intellighed er intellighed. Kunstig intelligens er intellighed. Resultaterne fra kunstig og ikke-kunstig intelligens er i sig selv uadskilelige. Der findes undtagelser, som hverken kan bekræftes eller afvist blive af den, der har set mere end 10 billeder genereret af AI. AI er dog alligevel mange lysår fra det tænkelige maksimum væk.
Intelligensens maksimum vil være meget højere end menneskets, og de problemer med pensionsfonden vil løse sig selv uden videre.
Tiden til Beherskelsen af menneskeheden ved kunstig-inteligente systemer skal hverken bruges til at lære, hvordan man programmerer AI-systemer eller til at se frem mod en dystopisk fremtid. Nogle mænd og kvinder ser ikke dette slutpunkt. Det er ofte de, der i stedet for at være realistiske, ønsker at se en lysende fremtid for deres børn. Det skal være dem tilladt. Hverken mænd eller kvinder, som gerne vil undgå at se et slutpunkt, skal begynde at lære, hvordan man programmerer AI-systemer. For så bliver det meget tydeligt, hvor stort potentiale AI har.
Programmører har en fordel. De kan i øjeblikket allerede tilgå ekstrem mange AI-biblioteker og AI-brain og gøre sig selv og deres kunder tjeneste. Sogmeget også det automatiske slutningsdragning på basis af verdensviden fra internettet er allerede muligt.
Hvis man har lidt penge tilovers, bør man overveje, om producenter af avancerede komponenter til robotter ikke er en investering værd.
Vi har en AI, som kan gøre alt, hvad et menneske også kan og endda meget mere, men ikke ansvarlig kan blive gjort til, så der vil ikke være selvstyrede biler på tyske veje. I hvert fald hvis man taler om alle mulige trafikforhold og vejret. At et bil ved 60 km/t kan køre retlinigt fremad er allerede blevet bekræftet. Om selvstyrte biler også uden menneskelig inddragelse på motorvejen altid uden tilfældighed dræber nogen, må tvivles på. Da selv mennesker gelegentligt ved tilfælde dræber nogen, ville det være til at forvente og efter loven om sandsynligheden sikkert sandt være, hvis der var en effektiv AI-system.



My name is Klaus Meffert. I have a doctorate in computer science and have been working professionally and practically with information technology for over 30 years. I also work as an expert in IT & data protection. I achieve my results by looking at technology and law. This seems absolutely essential to me when it comes to digital data protection. My company, IT Logic GmbH, also offers consulting and development of optimized and secure AI solutions.
