Mange rutineopgaver i forvaltningen kan lettes ved hjælp af hjemmesider, FAQs eller intelligente assistenter til borgere og virksomheder. Dette kræver ikke nye algoritmer. I stedet ville det være muligt siden mange år tilbage. Hvorfor en embedsbesøg er bedre end at erstattes med AI, kan læses her.
Indledning
Motivation for denne artikel var en artikel i F.A.Z. med titlen "Chatbot skal erstatte besøg til offentlige myndigheder". Deri forklarer digitalpolitikerinden Ronja Kemmer, der leder kommissionen Humane Digitalisering, hvordan forretningsprocesser gennemføres ved hjælp af kunstig intelligens.
Som anvendelsesfald for AI nævnes i F.A.Z.:
- Orientering "ved simple spørgsmål
- Erbjudanden om information,
- Ansøgning og behandling af ansøgninger
- Egenskabsforhandlinger
- Arbejdsgange" ved "standardiserede klager" som f.eks. flyforsinkelser overtage.
Det lyder i store dele direkte så, som om det allerede siden tyve år var muligt. Man skal jo selv være med til at træffe de "elementære spørgsmål".
Almindelige floskler hjælper lidt, når det skal blive konkret og gøres. For ofte har allmene ønskefremstillinger eller udtalelser ført til den misforståede antagelse, at nogen eksperter vil vide, hvad der skal ske og hvordan det kan realiseres. Herover ser man ikke, at mange ønsker ikke kan gennemføres, fordi Aladins Wunderlampe netop er lånt af nogen anden. Nogle gange ved selv Aladin, at hans Wunderlampe ikke er egnet til bestemte ønsker. Hvis nogen fx ønsker en Sæk Kartofler, sender Aladin denne person til grønthandleren om hjørnet.
Det er tydeligt ikke udbredt, at en kunstig intelligens ikke er til stede for eksakte svar på spørgsmål fra borgere. For juridiske spørgsmål fungerer det heller ikke, fordi der overvejende er meninger i stedet for fakta, der hersker.
Man kan spørge Albert Einstein, hvordan en sokkel på huset med en defekt fuge renoveres, eller så kan man tale med den kollega, der er fliesenmester og sidder i kontoret ved siden af.
En middelmatig analogi til "Spørg den almindelig uddannede, men ellers dumme AI (og byg din forkerte svar sammen, der derefter skal korrigeres) eller spørg en kompetent specialist, der samtidigt giver det rigtige svar og desuden kan nævne aktuelle arbejdsmetoder
Til de ovennede punkter bliver nedenfor i detalje nævnt, hvorfor dette allerede i mange år har været muligt. I stedet for at politikken blot har overset megatrenden "Internettet" ("nyt land"), ønsker man nu at springe på den næste tog, da mange uvidende mennesker holder AI for universel frelser.
Løsninger uden AI
De ovennævnte opgaver i forvaltningen, som ifølge fagkommissionen Humane Digitalisering bedst kan gennemføres med kunstig intelligens, bliver nærmere undersøgt.
Orientering ved simple spørgsmål
Enkel spørgsmål kan ofte blot besvarede blive. Uafhængigt af det, er der ikke uendeligt mange enkle spørgsmål, men kun talrige få. Hvorfor ikke et spørgsmåls-og-svar-katalog? Dertil ville dog mindst én person skulle tage sig sammen til at skrive ned de mest almindelige spørgsmål fra borgere (eller virksomheder) til myndigheden over to dage. Svarerne på disse spørgsmål kan kompetente kolleger i myndigheden give bedre end nogen AI og skrive ned én gang.
At tænke over standardprocesser fører især til, når erfarente medarbejdere bliver nødt til at nå hurtigere og bedre resultater end hvis en almindelig intelligens (AI) blev anvendt.
Begynd at bevise det modsatte.
Hvis en bekvem søgefunktion ønskes, kan den enten med en traditionel søger implementeres eller med en vektor-søger nævnt nedenfor.
Erbjudanden om information
Lyder som en søgemaskine, er det også. Man ved jo godt, at der allerede findes søgemaskiner. Da jeg selv har erfaret, da jeg byggede en udvidet søgefunktion til denne blog, Dr. GDPR, viser en ren AI-søgning ofte dårlige resultater op.
Løsningen er en kombination af traditionel søgning og vektor-søgemaskine. Den, der allerede har implementeret en traditionel søgning, kan denne forbedre med en vektor-søgemaskine. En administration vil dog præsentere meget væsentligere åbne problemer end at man blot kan gøre en eksisterende søgning bedre.
Antragstellung
En ansøgning bliver ofte indleveret på et formulær. Som hverken kender måtte bestemte oplysninger være givet, der forskellige er for hver ansøgningsart og nøjagtigt skal angives.
Her er det nok en søgemaskine, der følger med det rigtige formulær og arbejdshjælp. Så længe der ikke findes nogen arbejdshjælp, kan en AI slet ikke sammenfattet den tilfredsstillende. Den, der har fået en tekst fra en AI sammenfattet, ved godt: Præcisions er noget andet. Håber det også er administrationen klar over. Ellers risikerer måske tusinder af ansøgere at blive drevet i ulovlighed, fordi de blev fejlagtigt rådgivet af en administrativ AI.
Indsendelsesbehandling
Efter den foregående point bliver problemet med AI endnu større her. Hva skal gøres ved en AI? Dataanalyser er ikke tale om språkmodeller og har været muligt i længere tid. Språkmodeller er ikke til at bearbejde håbefuldt nøjagtige ansøgninger med. Administrativt ansatte skal stadig selv kunne læse. Eller var ideen, også at indsætte analfabeter der i administrationen, hvor snarest alfabetisme er påkrævet?
Egenskabsforhandlinger
Det drejer sig her i kerne om juridiske konflikter. Den, der kommer på ideen om at automatisere juridiske processer, har sikkert entweder meget streitmætte modstandere eller sådanne, som ikke kan finde en advokat eller ønsker det, eller en meget god forsikring og meget gode nervesag. Penge er vel ikke et problem i administrationen, fordi vi skatteydere jo må betale rekening.
Juridiske forhold er det modsatte af naturvidenskabelige sandheder. Der findes kun mening i retsvesenet, især når det gælder emner der bygger på uspecifikke begreber.
Arbejdetrin i standardiserede sager
En genial idé til dette emne lyder således: Nogen (en myndighedsansat person, der netop ikke har ferie, nervesammenbrud og ikke orlov) skriver simpelthen standardiserede arbejdsskridt for standardiserede klager på, og det gør de ikke to eller ti gange, men kun én gang. Resultatet er noget, der hedder papir, eller også elektronisk dokument.
En liste med standardarbejdsgange til standardopgaver kan en erfarne medarbejder sammenstille bedre end en uerfaren medarbejder ved hjælp af en AI.
Det gælder, til der er bevis for det modsatte. Prøv bare og tænk på de juridiske konsekvenser.
Vejledning analog: Tomt papir lægge til rette, stift i hånden tage, tænke, skrive (trin 1 og 2 kan bytte plads). Vejledning digital: Tomt dokument åbne, tænke, fingre på tastaturet bevæge eller alternativt med en AI en audio transcription oprette, eller analogt skabt dokument afskrive (min håndskrift scanne med OCR er lige så usæker som en AI).
En langsom forvalter skulle på en dag kunne skrive et arbejdsgående trin op. Når man når ti arbejdsgående trin (der er mange, der ikke kan regne) ville medarbejderen være færdig efter ti dage.
Hvordan en AI skal forestille sig arbejdsskridt for juridiske procedurer, bliver mig til evig tid et mysterium. Jeg ved dog hvor idéen kommer fra. "ChatGPT, navn de arbejdsskridt der er nødvendige for at klage mod Google." Svaret vil være garanteret tilstrækkeligt til at afløse en jurist … Eller måske ikke? At korrigere et middelværdigt, delvis forkert resultat (i iterationer) tager sikkert længere end blot at forestille sig det rigtige resultat.
Løsninger med AI
Selvfølgelig er, modsat overskriften til denne artikel, også anvendelser i forvaltningen tænkelige, der med AI fungerer bedre end uden.
Det hører især Søgning efter dokumenter, formuleringer og andre informationskilder til. Herfor kræves blot en moderne vektor-søgemaskine. En dyr AI-server kan spares. En billig leaset server fra Tyskland gør det også her.
Bei der politiarbejde f.eks. kunne automatiske analysemåder anvendes. Indbrudssporer, kørekortnumre osv. falder en da ind. Men man skal tænke på, at det vil føre til flere mistænkte. Det er ønskværdigt set fra en bestemt side, men for en uskyldig mistænkt er det meget farligt.
Så bliver det dog allerede langsomt tyndt. Frage-Antwort-Assistenten er også tænkelige. De skulle dog kun intern af de myndighedsansatte brugeres vedkommende anvendes, der prøver svaret fra AI og overdrager det i korregeret form til dem, der søger hjælp. Først efter en testperiode på nogle måneder kan man afgøre, om og hvordan et sådant system skal udgives til den brede offentlighed.
Den, der mener, at ChatGPT har en plads i forvaltningen, må blot nævne et concret eksempel på det. Uafhængig af dette bliver ChatGPT leveret af et sæt særdeles ikke altid tillidsværdige leverandører, nemlig OpenAI og Microsoft. Problemer med data er forudbestemt.
Ingenting præcist vedrørende dette ved man ikke: Ordskumuler viser, at talepersonen ikke har nogen konkrete forestillinger eller kendsgerninger.
Et andet eksempel: Se såkaldte " Cookie Reform" (navnet er allerede forkert).
Der tilfælde, hvor ChatGPT uden dataproblemer kunne anvendes, bliver allerede løst af et konstrukt kaldet Søgemaskine. Hvis man vil vide, hvor mange indbyggere Frankfurt am Main har, finder man svaret bedst i den højaktuelle søgemaskine, der ikke bruger AI. Microsoft Bing arbejder desværre ofte usikkert, fordi det bruger AI. ChatGPT bruger gamle kendsgerninger, fordi træningen af et AI-model er meget dyrt og tager mange timer.
Konklusion
Warfor bare simpel, hvis det også kan være kompleks? I længere tid har der Mange tekniske muligheder eksisteret til at forenkle administrative processer. De blev blot ikke brugt. Nu gøres det, som om det kun er muligt med AI. Så sandsynligvis, at ingen opdager, at mange politikere har sovet længe.
Ist det ikke bedre at bruge de nyeste teknologier, der ikke altid er optimal til noget, først skal grundlagene ordentligt være udført.
Hvis en fax er nødvendig fordi der ikke findes en elektronisk interface, skal først og fremmest denne interface opbygges, inden man overvejer hvordan AI kan gøre faxen lettere at bruge.
Im overfor kan mange Routineopgaver med konventionelle tekniske midler præciser og især mere tilførlitigt realiseres end under Inkaufnahme af usikkerhederne og uklarheter, der et AI-system følger med.
Håber i hvert fald, at et lokalt AI-system lavet i Tyskland bliver anvendt, i stedet for at købe et udenlandske, som ikke engang tilhører os. Der er også ingen brug for dyre AI-leverandører, men ofte meget billigere konfigurationer. Hvis en tysk administration skulle bruge ChatGPT, ville det sikkert være uden nogen væsentlig fordel, men med mange juridiske problemer (personlige oplysninger i AI-modeller, fortrolige oplysninger, muligvis ophavsret …).
I administrationen kan kunstig intelligens sinnvort bruges til at finde interne (eller offentlige) dokumenter, vejledninger og formuleringer bedre. Især kan et AI-system bruges som indre assistent, der kører på en eget AI-server og udnytter alle muligheder til fordel for administrationen!
My name is Klaus Meffert. I have a doctorate in computer science and have been working professionally and practically with information technology for over 30 years. I also work as an expert in IT & data protection. I achieve my results by looking at technology and law. This seems absolutely essential to me when it comes to digital data protection. My company, IT Logic GmbH, also offers consulting and development of optimized and secure AI solutions.
