Google-verktøjerne er funktionelt attraktive, men kan knap nogensinde bruges i overensstemmelse med loven. Dataskyddloven næsten forbød en brug af Google-verktøjerne. Heldigvis findes der alternative løsninger. Mange af disse løsninger er enten fuldstændigt dataskyddkonforme eller, ifølge min mening, meget bedre end Googles produkter.
Søgemaskiner
Til de mest brugte Google-tjenester hører især søgemaskinen under google.de eller google.com. Det er kendt, at Google-koncernen ikke tilhører de virksomheder, der betragter persondataforsikring som det højeste gode. Kun som et af mange beviser skal det 60 millioner euro-bøde fra den franske dataforsyningsmyndighed CNIL mod søgemaskinens ejer nævnes.
Godt søgemaskiner, der vægter privatlivets fred højere end andre ting, er f.eks.:
- Ecosia
- DuckDuckGo (selskabet synes at tage brugerens privatliv meget alvorligt. Det er dog et amerikansk selskab. Vær opmærksom: Her er søgemaskinen med dette navn, ikke browseren af samme navn) ([1])
- Andre søgemaskiner har undersøgt Tarnkappe: Link ikke længere tilgængelig, hvis nødvendigt finder man dem uden problemer!
Disse såkaldte Search Engines leverer fra min synsvinkel meget gode resultater. Søger man noget eksotisk eller finder kun få eller ingen træffer til en søgning, er det ofte værd at bruge flere søgermaskiner samtidig. Ikke sjældent kunne jeg via de ovennævnte søgermaskiner finde yderligere træffer til Google-søgningen.
Browser
I stedet for Googles Chrome Browser findes der mange bedre alternativer, f.eks
- Tor Browser
- Mozilla Firefox
- Operahuset: Fjernet som anbefaling efter opmærksomhed om at browseren har data-sikkerhedsfjendlige standardindstillinger (selv om jeg tror, at Opera er meget bedre end Chrome)
- Ghostery (selv om leverandøren måske får data herfra – stadig bedre end Google, siger jeg. Vær opmærksom: Her er browseren nævnt og ikke det tilsvarende browser-plugin med samme navn)
De enkelte browser, bortset fra den Tor Browser, har jeg ikke undersøgt nærmere. Jeg er dog overbevist om, at hver enkelt af alternative er dataskyddsmæssigt bedre end Google, der giver dataene fra eget surf-verhalten tilbage.
Browser-Plugins
Ikke nødvendigvis en alternativ til Googles produkter, men en mulighed for at reducere datatrafikken til Google er såkaldte Blokeringsplugins.
Til undgåelse af annoncer og trackere bliver uBlock Origin ofte nævnt. Især anbefales dette Plugin til Firefox. Der er også et til Chrome, men Chrome er fra Google og derfor skal ses som en "Master-Tracker".
Desuden kan plugget også bruges til at dokumentere overtrædelser af persondata på hjemmesider. Dertil skal man besøge hjemstedet og tage en skærmbillede af analyseresultaterne fra plugget.
Et lignende plugin findes også fra Ghostery. Nogle siger, at det Ghostery Plugin indsamler data til reklameindustrien. Jeg har ikke undersøgt dette. Alligevel går jeg ud fra, at med det Ghostery Plugin, som jeg finder funktionelt bedre end uBlock Origin, bliver der meget færre data overført til mange steder end hvis man ikke bruger en sådan Tracking Blocker. Mindst giver Ghostery indstillinger håb om, at privatlivet tages alvorligt:
Indstillingen til at bytte brugerbaserede analyser er sandsynligvis sat til efter installation af pluginet, hvilket ikke er godt. Et manuelt deaktivering løser dette problem for den informerede bruger. Måske er også det andet kryds markeret, men jeg har ikke undersøgt nærmere. Kig selv efter hvis du bruger eller ønsker at give pluginet en chance.
Værktøjer til hjemmesider
For hjemmesider anvendes disse værktøjer fra Google ofte:
- Google Maps
- Google reCAPTCHA
- Google Analytics (nu af flere europæiske dataskyddsmyndigheder erklaret ikke lovgivende) ([1])
- Google Tag Manager
- Google Fonts
Et klik på navnene af værktøjerne føre til artiklen om det enkelte værktøj, hvor de persondata problemer med tjenesten er beskrevet.
Den, der er interesseret i de præcise retlige betingelser for Googles værktøjer, skal se på Googles brugerbetingelser.
Der er for de lige nævnte værktøjer hver deres bestemte alternativer:
Google Maps
Ofte kræves ikke engang en karta. I stedet bruges et attraktivt, specifikt billede med en passende omgivelserkarta. Billedet skal så ikke vise køttet fra Metzgerei Müller, hvis eget forretning skal være i centrum.
For en rutenplanering kan man bruge en knap med beskrivelsen "Rutenplaner". En link til en online rutenplaner fører til målet, især hvis adressefeltet er udfyldt. Hvis man alligevel tror at man skal have en interaktiv kort over planlægningen, vil man også finde det.
Den mest kendte alternative er OpenStreetMap. Her skal man være opmærksom på, at leverandøren af OpenStreetMap stammer fra Den Europæiske Union, bedst fra Tyskland. Derfor bør man ikke anvende OpenStreetMap direkte, fordi OpenStreetMap Foundation er en lidt svag organisation (imprint og privacy policy er ikke konsistent givet).
Optimal er en egen OpenStreetMap Kortserver. Installationen er dog ikke helt let.
Min egen løsning er ideel med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger. I kan bruge den gratis. Her ses en skærmbillede af min løsning:
Løsningen er absolut GDPR-compliant. Min løsning er gratis og tilgængelig online.
Ist der Google Maps einbinden, kan man også engang overveje, hvorfor kartet overhovedet er blevet indsat. I mange tilfælde har kartet ingen nytte og kan simpelthen værdisammen.
Hvis en kort skal bruges til at planlægge en rute, så kan det også gøres med en knap med beskrevet Ruteplan . Knappen linker derefter i et nyt vindue på Google Maps' hjemmeside. En forudfylling af målstrengen er nemt at gøre ved at tilføje adresse til URL'en, når kortet bliver åbnet. Her følger et eksempel:
Der link https://www.google.de/maps/dir//Paul-Löbe-Allee,+Berlin/ fører direkte til rutenplaneren og markerer adresse Paul-Löbe Allee i Berlin.
For lokale forretninger bruges en kort ofte til at gøre det nemmere at komme og finde parkering. Herfor er et særligt billede af området rundt omkring butikken bedre end en generel kortvisning. Selv selv tegne skal være muligt … Til sidst kan også streger simple geometriske former ( stiliseret kort).
Google Fonts
Münchens byret afgjorde den 20. januar 2022, at eksterne Google Fonts ikke må være indlæst på hjemmesider. Klageren fik endda 100 kroner erstatning.
Google skrifttyper kan fortsætte med at blive brugt. Men de skriftfiler skal alle downloades. Herefter kan filerne så lokalt på hjemmesiden indbindes. Færdig. Ikke engang tekst om dataskydd vil være nødvendigt. Et berettiget interesse for eksterne Google Fonts kan man i hvert fald entkræfte. Kun som eksempel det Ladezeiten-Argument: Hvis man er afhængig af en hurtigere lastning på få millisekunder, så skal man blot bruge et eget CDN. Et sådant kaldes også File Server og er med det samme det enkleste, man kan forestille sig som server. Hvis man ikke kan klare det, så skal man blot bruge et dataskyddsvenligt CDN fra en tredjepart.
Google Analytics
Dette Tracking Tool er næsten umuligt at styre juridisk. De fleste webmasters har brug for en så dyb analyse efter min erfaring ikke eller ved ikke, hvad de skal gøre med alle dataene.
Som en meget god alternativ har Matomo etableret sig. Dette analyseinstrument er gratis og kan installeres lokalt. Der er et eget plugin til WordPress. Rigtig konfigureret, kræver Matomo ikke engang tilladelse.
Der er fortsat WP Statistics, et meget letbrugbart, men alligevel kapabelt værktøj til WordPress. Fra dataskytsmæssig synspunkt uden større risiko at bruge det.
Google reCAPTCHA
Der er til WordPress pluginet Contact Form 7 Image Captcha, som jeg også selv bruger og er meget tilfreds med.
Hvis man ikke bruger WordPress, bør man se på de tilgængelige PHP-løsninger. PHP understøttes faktisk af næsten hver server, der kan lejes i dag. Eksempelvis Securimage, som både kan bruges selvstændigt og som WordPress-plugin.
Aktuelt arbejder jeg på en egen løsning, der er let at bruge og integrere. Hvis I har interesse, anbefaler jeg, at I tilmelder jer til min nyhedsbrev. Så snart løsningen bliver tilgængelig, vil I modtage en oplysning.
Google Tag Manager
Inden for den tid, hvor Tag Manager kan lastes ind, skal brugeren bedt om tilladelse. Derfor anbefaler jeg at man i stedet laster de tilhørende værktøjer direkte ind. Det bedste er, at man sørger for kun at bruge værktøjer, der ikke kræver tilladelse.
Ofte er det fornuftigt at simpelthen ikke mere bruge visse tjenester. Ikke sjældent er disse tjenester bare gamle fra før eller var aldrig rigtig til nytte.
Min løsning navngivet UngTagManager erstatter tag manager, når det kommer til renne last af scripts.
Konklusion
Der er næsten for hver Google-tøjskasse en god eller meget god alternativ. Hvis der ikke findes et godt alternativ, ændrer det ikke på lovgivningen. Her anbefaler jeg at den faktiske nytte vægtes mod de juridiske risici.
Hvis du ikke ved videre eller bruger andre værktøjer end de nævnte, så skriv mig da. Jeg tilfører oversigten gerne.
Hvis du stadig ejer et smartphone, som hele tiden sender data til Google, skal du se på Fairphone. Det indeholder en Android-system med Google fjernet og er praktisk anvendelig. Så meget som miljøaspektet også bliver taget i betragtning. Trods det er smartphone ikke dyrt.
Det er mig flere gange opfaldet, at nogle selv om de er dataskyssende løsninger har problemer med at følge formaliteter. Så mangler ikke sjældent imprint eller persondatopolicy eller er ikke ordentligt tilgængelige. Imprint skal næsten altid angives (enten fordi der drives en virksomhed på hjemmesiden eller fordi der forefindes ytringer, som er meget almindelige). Persondatopolicyn skal være til stede på alle hjemmesider, der repræsenterer et tilbud i videste forstand, fordi hver hjemmeside opkræver netværksadresser som personlige data. Også mangler ofte oplysninger om tilgodegørelser (DPA, TOM's o.s.v.).
Det fører til, at nogle produkter, der er venlige over for dataskydd, ikke kan anbefales uden restriktioner. Jeg blev f.eks. på Searx, en såkaldt dataskyddsvenlig søgemaskine, opmærksommet. Jeg nægter ikke, at ejerne af Searx tager dataskydd alvorligt. Men mangler både et selskabsregister og en persondataaftale på en instans af en tysk ejer. Man finder også ikke en e-mailadresse til at gøre ejeren opmærksom på dette. Derved er et sådant produkt uden brug for mange blevet irrelevant.
My name is Klaus Meffert. I have a doctorate in computer science and have been working professionally and practically with information technology for over 30 years. I also work as an expert in IT & data protection. I achieve my results by looking at technology and law. This seems absolutely essential to me when it comes to digital data protection. My company, IT Logic GmbH, also offers consulting and development of optimized and secure AI solutions.
